torsdag den 12. april 2012

Nå, så er det vist ved at være tid til et lille indlæg igen. Der er sket rigtig meget siden sidst :)
Jeg har meldt mig ind i en lokal vandreklub hér i Tórshavn, så jeg kan se alle de flotte ting, som jeg aldrig ville have en chance for at finde selv. Min første tur med klubben gik til Vestmanna, hvor det desværre var meget meget tåget, da vi nåede toppen og derfor ganske uden udsigt. Men det var nu alligevel en god tur og jeg nød mit første indblik i Færøerne udenfor Tórshavn.
Jeg har også været på tur på Nólsoy, som er en lille ø jeg har udsigt til fra værelset. Jeg var derovre sammen med 3 af dem jeg bor med. Vi vandrede ud til "verdens ende", hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Færgen gik kun noget der ligner hver 3. time, så vi havde god tid til at tage en lille morfar op ad en klippe i t-shirts, mens vi nød solen! Hurra for Nólsoy og hurra for solskin :)



Et billede af bygden på Nòlsoy, fyret ved Verdens
Ende og det seje vandrecrew sammen med en
de "varder" (som det hedder) der viste os vej.














Fra den 1.-11 april havde jeg besøg af Rune. Vi havde en helt vildt god påske heroppe og det var fantastisk at se ham igen. Vi havde lejet en bil sammen med 5 andre danskere og drønede rundt i landskabet på påskeroadtrip torsdag og fredag i dejligt vejr. Det gav en helt masse fleksibilitet, at vi ikke skulle spekulere på hvornår busserne kørte. -Især fordi at ALT offentlig transport (og alt andet) var lukket heroppe langfredag og påskesøndag. Vi havde hver især stået for en del af fælles madpakken til turene, så det var et overflødighedshorn af pølsehorn, pizzasnegle, muffins og brownie. Godt vi bare kunne parkere det sammen med bilen imens vi gik, så vi ikke skulle slæbe på det hele :) Generelt kan jeg konkludere at madpakkerne på disse vandreture er upåklagelige og at de (med fare for at lyde som  enten B.S Christiansen eller en spejderleder) altså bare smager bedre udenfor end indenfor ;)
Lørdag tog mig og Rune ud på en ø der hedder Sandoy. Vi vandrede over et bjerg og tilbage mod en by, hvor vi skulle tage bussen tilbage til havnen og færgen. Det var endnu en fantastisk solskinsdag med lyseblå himmel (og lige rigeligt med blæst). Vi vandrede over et bjerg, gennem fårefolde og igennem en lille bygd. Det var en fantastisk flot tur, som endte med at blive knap 20 km. Så da vi nåede tilbage til Tórshavn, var vi virkelig trætte. Vi var ude og spise om aftenen og gik så omkuld lige bagefter :)

Arbejdet er stadig virkelig godt! Jeg kan godt mærke, at der efterhånden er nogle ting der bliver nemmere. Der har været flere dage, hvor jeg har været alene på afdelingen, men det går også fint :) Jeg er virkelig glad for at jeg tog springet og takkede ja til jobbet heroppe. Det er en stor oplevelse både fagligt og personligt. Jeg tror dog jeg kommer til at savne en (måske) varm dansk sommer med sol og Smuk fest. Men til gengæld er der lagt op til flere besøg heroppe, som jeg glæder mig til :)


Her er et billede af Landssygehuset, hvor jeg arbejder.

Nu er endnu en uge ved at være gået og i weekenden planlægger jeg at skulle på loppemarked og på endnu en tur med vandreklubben sammen med nogle af dem fra min gang. Det bliver endnu en god weekend kan jeg mærke :)

Og nu til flere billeder :)

Vores påskeroadtrip-bil med nogle af deltagerne udenfor. På vej afsted den første dag :)
Vi kom lidt på afveje i jagten efter "Risin og Kellingen".
På vej op ad et stejlt bjerg. Der var slidt en lille slags trappe ind i bjerget, som gjorde det nemmere. På rette vej mod "Risin og Kelingen".
Fremme ved "Risin og Kellingen", eller "Kæmpen og Kællingen", som de hedder på dansk. Et gammelt sagn fortæller, at de var to tyveknægte, der i nattens mulm og mørke havde samlet alle 18 øer og ville tage dem med til Island. Da én af øerne faldt i bagud, kom kæmpen og kællingen op at skændes. Da morgensolen ramte dem, blev de forstenet og derfor ligger øerne som de ligger idag :)
 Et lille bjergfår matcher sine omgivelser perfekt.
På vej mod en knap så action packed seværdighed, de færøske rokkesten. Da billedet blev taget, forventede jeg mig stadig meget af dette sted ;)
 -Og her er de så! Eller i hvert fald den ene af dem. Man kunne godt ane at de rokkede LIDT :)

Vi kom også forbi denne fodboldbane med drive in fodbold. Det er et ret sjovt fænomen. Der var fyldt overalt rundt om banen. Og når spillerne scorer, går bilerne efter sigende helt amok med dytteri! Der blev så ikke scoret mens vi holdt der :)










 På vej langs Færøernes største indlandssø

Det flotte klippeskråninger. Bjergene er først lige ved at blive lysegrønne nu. Dét glæder jeg mig til at se. Det må være fantastisk flot :)
Fantastiske klippeformationer, der dukker op fra vandet overalt.













Bjerge ved stranden i Dalur, en lille bitte bygt på Sandoy, hvor turen begyndte.
FANTASTISK flotte vandfald der findes alle vejne.
Rune på den øde vandretur, hvor vi ikke mødte andet end får. På Sandoy bor 1300 mennersker og mere end 10.000 får. Fantastisk solslinsdag :)
Vi gik ad fårestier i bjergene og nød roen, solen og den smukke natur :)
Træt og forblæst efter knap 20 km i kuperet terræn. Næsten ved vejs ende :)