søndag den 3. juni 2012

Tiden går og jeg må på den herinde igen! :) Der er kommet en masse flere fantastiske oplevelser i bagagen siden sidste indlæg.
Udover at arbejdet fortsat er spændende og lærerrigt, har jeg set en masse mere af Færøerne.
Rune har heldigvis fået arbejde som tømrer og er flyttet herop også. Han er med til at lave en bådhavn i en bygd der hedder Leirvík, hvor han har gode kollegaer.
Efter at han er kommet herop, er vi flyttet i en 1-værelses lejlighed i stedet for værelset med fælles køkken og bad. Det er rigtig godt og vi nyder virkelig meget at have fået noget mere plads :)
Min søde veninde Mette fra fys-studiet er også flyttet herop, efter at hun har fået arbejde. Det er så skønt med et kendt ansigt hjemmefra, så vi ses jævnligt i hverdage og weekend.

Weekenderne er gået med både arbejde, ture på Færøerne og en skøn forlænget weekend i Danmark.
Pinsen har vi holdt sammen med Malene, som har været på besøg i knap 2 uger heroppe. Vi lejede en bil sammen med Mette, Anne (som også var med på påsketur) og Annes veninde Maria. Det var en fantastisk tur, hvor vi så en masse mere af Færøene.
Lørdag sejlede vi ud på en lille ø, der hedder Kalsoy. Den bliver kaldt blokfløjten, fordi der er så mange tunneller. Vi havde det mest fantastiske vejr og kunne gå med shorts og t-shirts, hvilket er noget usædvanligt for Færøerne i maj! Vi gik fra den den nordligste bygd Trøllanes, til et fyr, hvor vi nød udsigten. Pigerne tog en rimelig let tur, mens Rune fandt sin indre bjergbestiger og tog den til toppen.

Den meget fyldte færge til Kalsoy. Der var åbenbart mange, der havde planlagt pinsetur derover, så færgen måtte sejle en ekstra gang. Vi kom heldigvis med den første færge :)
Smuk udsigt fra Kalsoy over Kunoy og Vidoy.
Det er fyldt med de sødeste små lam på fjeldene på Færøerne lige nu. Det er simpelthen så hyggeligt :)
Fyret ved Trøllanes på Kalsoy. -Og eftermiddagspause.
Udsigt på Eysturoy. Det er tydeligt at bjergene bliver mere og mere lysegrønne nu. Malene og Maria har virkelig fået lov til at opleve Færøerne fra dets bedste side :)
En lille "skvætmølle" i bygden Mikladalur på Kalsoy. Den kan fungere med meget lidt vand og blev brugt til at male korn.
Dét vi nu kalder for færøsk "tapas". Det mørke er tørret grindehval, til højre for det er der skærpekød, som er tørret (læs rådden) lammekølle. Det fedtede er grindespæk, som ikke blev den store succes og nederst er tørret torsk. Det er alt sammen færøske specialiteter og det var meget interassant at smage. Meeen det er nok ikke noget der vil blive indtaget ofte :)
Hovedretten på restaurenten i Fuglafjørdur var mere velkendt. Vi fik en lækker hovedret med fisk og har her et billede af hele pinse-slænget, pånær Rune som er fotograf.
Solnedgang fra en udsigtspost, som Rune er blevet præsenteret for af sin kollega Páll. Det var en fantastisk udsigt, men vejen derop var noget spændende. Den var ikke meget bredere end en dobbelt cykelsti, så det var nødvendigt med vigepladser, når vi mødte modkørende.
Skyerne faldt på flotteste vis ned over bjergene. Det var mega koldt deroppe, men virkelig flot.













Søndag havde vi stadig bilen. Men der var nogle problemer med forvarmeren, hvilket endte med at koste nogle telefonopringninger til både Danmark og Færøerne. Til sidst løste det sig og Malene og jeg pressede Avis til at give os 50% rabat på bilen :)
Vi kørte søndag morgen mod Vágar, hvor vi i Gásadalur så turens første lunder. Det var mere tåget søndag, men stadig tørt :)  


                                             
Den tågede "drage" Tindhólmur.  

Udsigten ud over Gásadalur. Det er en virkelig lille og hyggelig bygd, som først har fået tunnel-forbindelse engang sidst i 90'erne. Inden da måtte folk vandre over fjeldet, for at komme til og fra bygden.
Rune der sidder og spejder efter Lunder (eller søpapegøjer) i vandet og i luften. Han var meget tålmodig som den eneste fyr på turen :)












Efter vi havde vendt pinse-bussen, kørte vi forbi Runes byggeplads, hvor han gav os en rundvisning.
Vi kørte tilbage til Streymoy, hvor vi besøgte bygden Saksun. Her er der ved lavvande mulighed for at gå helt nede i bunden af en dal, ud til en strand. Det var virkelig flot!
Inden dagen sluttede, kørte vi forbi den lille bygd Tjørnuvík, som pt lever højt på Sørens Ryges nylige besøg. Det er en lille bitte bygd, hvor mere end 70 vandfald løber ned og hvor solen aldrig når ned om vinteren.    
Nogle af de mange vandfald der fører ned til bygden Tjørnuvík. Vi holdt en lille pause hér, hvor vi blandt andet var på en lille "shoppetur" i en kælder med hjemmelavet strikketøj med mere.
Fisk der hænger til tørre under et tag med græs på.
Søster Malene og jeg i Tjørnuvík. Man bliver så glad, når solen skinner :)


















Resten af pinsen og indtil nu kommer en af dagene. Men nu må det vist være nok for idag :)
Hurra for at sommeren for alvor har gjor sit indtog på Færøerne :)