Der har været flere gæster fra Danmark. Mine forældre, min morbror Arne og min tante Lene har været på besøg i 8 dage. Heldigvis var vi også der heldige og havde klart og solrigt vejr det meste af tiden. Vi boede i et gammelt træsommerhus, som var virkelig hyggeligt (hvis man ser bort fra lugten af oliefyr og et BRUNT-fra-gulv-til-loft badeværelse). I de 8 dage de var her, oplevede vi ting til lands til vands og i luften...
Af egne favoritter kan jeg nævne:
Helikoptertur!
Bestige det højeste fjeld og se solnedgang fra toppen, mens vi spiste pandekager (fra en af mine søde kollegaer)
Sejltur ved grotter i VestmannaMykines (som slog benene væk under mig endnu engang.)
Masser af samtaler med søde færinge, der fortalte om livet før og nu heroppe.
Hyggelige aftner og morgener i sommerhuset.Da de 4 tog afsted fredag eftermiddag (med en masse af vores bagage, som vi alligevel ikke skulle bruge heroppe), var jeg noget mættet på oplevelser. Men der var lige nøjagtig 14 timer til at samle energi inden vi skulle afsted på endnu en biltur. Denne gang med noget af pinseflokken (Rune, Mette, Anne og Annes søster og veninde). Vi havde planlagt at turen skulle gå til Suðuroy. -Og Smyril (færgen) havde planlagt, at det skulle vi klokken 7 om morgenen.... Ingen tid til at sove længe og lave hyggelige weekendting. Til gengæld sørgede en vældig blæst for at vi ikke kunne andet, end at sidde og hænge på færgen i de to timer turen tager. Mette havde lånt en bil af en kollega og var vores fremragende chauffør hele weekenden! Vi så gamle (og forfaldne) kulminer, det første færøske flag, flotte basaltsøjler, små bygder og spiste masser af is. Da vi kom tilbage til Tórshvn søndag aften, gik vi omkuld inden en ny uge begyndte.
Nu ser vi efterhånden frem til en sensommertur "sydpå" i en god uges tid. Det bliver skønt at se Danmark (med alle dens folk) og vi vil allerede gerne NU bestille FANTASTISK septembervejr!
Men inden da, glæder vi os til at næste weekend, hvor Færøerne går amok til Ólavsøka i Tórshavn. Det er en kæmpe sommerfest med kapsejlads, fest i byen, taler og masser af nationaldragter.
Nu kommer der her en større samling af billeder fra den sidste måned :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar